Aktantmodellen

Aktantmodellen er en model til dansk analyse. Aktantmodellen bruges til at kigge på hvilken rolle de forskellige personer spiller i historien. Modellen er enkel og god til at give et hurtigt overblik over personerne i historien.

Aktantmodellen kan bruges til at analysere alle slags historier. I nogle historier kan det dog være sværere at afgøre hvem der spiller hvilken rolle.

Aktantmodellen kan fx bruges på:

  • Eventyr
  • Noveller
  • Romaner
  • Film
  • Og i nogle tilfælde reklamer

I nogle historier vil det måske ikke være muligt at udfylde alle rollerne, men derfor kan aktantmodellen stadig give et godt overblik over historiens vigtigste personer. Der er også stor sandsynlighed for at en person udfylder to forskellige roller i modellen.

Aktantmodellens 6 roller:

  • Subjekt
  • Objekt
  • Giver
  • Modtager
  • Hjælper
  • Modstander
Aktantmodellens akser.
Aktantmodellens akser.

Som det ses på figuren ovenover er der også tre akser i aktantmodellen: Projektakse, konfliktakse og kommunikationsakse. Dem kommer vi tilbage til senere i artiklen.

Subjekt og objekt:

Subjektet er kort sagt hovedpersonen. Hovedpersonen har noget som han/hun gerne vil opnå, og det er her objektet kommer ind i billedet. Objektet er hovedpersonens mål for historien. I et klassisk eventyr er subjektet prinsen som gerne vil have prinsessen og prinsessen er derfor objektet. Objektet kan være meget forskelligt, det kan være alt lige fra verdensfred til at udføre en bestemt opgave. Når du skal finde objektet kan du spørge: Hvad vil hovedpersonen gerne opnå i historien? Eller: Hvad er hovedpersonens mål?

Undervejs i historien vil der være noget eller nogle der prøver at hjælpe eller forhindre at hovedpersonen når sit mål, og det er der vi kigger på de resterende roller i aktantmodellen.

Giver:

Giveren er den der giver objektet til subjektet. I det klassiske eventyr vil det være kongen der giver prinsessen til prinsen. Det kan være svært at finde giveren i nyere historier, da der ikke altid er en person der direkte giver objektet til subjektet. Giveren kan derfor nemt være lig med hjælperen, og giveren kan også være samme person som subjektet.

Modtager:

Modtageren er stort set altid samme person som subjektet. Det er subjektet der modtager noget for at nå sit mål. Hvis historien ikke ender godt og subjektet ikke når sit objekt, kan man stadig sætte modtageren ind i aktantmodellen, for at vise hvordan historien kunne have endt.

Hjælper:

Hjælperen er den der hjælper subjektet mod at nå objektet. Der kan godt være flere hjælpere i en historie. I eventyret kan det fx være en vis mand der hjælper prinsen.

Selvom aktantmodellen tager udgangspunkt i fortællings personer, kan hjælperen (og nogle af de andre roller) godt være andet end en person. Fx kan vejret være en hjælper og personens egenskaber som f.eks. mod kan også skrives som en hjælper.

Modstander:

Modstanderen er den der gerne vil stoppe subjektet i at nå sit objekt. Der kan ligesom med hjælpere godt være flere modstandere.

Modstanden behøver heller ikke komme fra personer det kan igen være vejret, hvis der fx i historien kommer en naturkatastrofe, der forhindrer subjektet i at nå sit mål lige så hurtigt. Det kan også være en egenskab ved subjektet, der gør det sværere for hovedpersonen at nå sit mål, fx kan hovedperson være bange for mørke og det kan forhindre ham/hende i at nå målet.

De tre akser i aktantmodellen

De tre akser giver et godt overblik over hvem der er i konflikt med hvem og den overordnede historie.

Projektakse:

Projektaksen viser hovedpersonens vej til at nå objektet. Projektaksen er derfor med til at vise hvad det er subjektet gerne vil.

Konfliktakse:

I alle historier er der en konflikt, det kan være mellem det gode og det onde. Konfliktasken viser altså hvem konflikten i historien er imellem og hvordan at hovedpersonen både får hjælp og modstand på vejen mod objektet.

Konflikten kan være mellem to personer, men konflikten kan også nemt være mere abstrakt. Fx konflikt mellem sandhed og løgn.

Konfliktaksen er med til at give historien en spænding, hovedpersonen skal ikke nå sit mål for nemt, fordi så ville historien være kedelig, og mangle noget spænding.

Kommunikationsakse:

Kommunikationsaksen viser hvordan giveren giver objektet til subjektet – hvis historien ender godt og subjektet når objektet.

Eksempel: Harry Potter og aktantmodellen

Som et eksempel vil vi bruge aktantmodellen på Harry Potter.

Subjekt: Subjektet er selvfølgelig Harry Potter selv.

Objekt: Objektet er at skabe fred i troldmandsverdenen, som skal gøres ved at bekæmpe Voldemort og hans allierede.

Giver: Giveren kan ses som Dumbledore der hjælper Harry Potter med at bekæmpe Voldemort. Voldemort giver Harry en masse viden igennem historierne, der skal hjælpe Harry med at bekæmpe Voldemort. F.eks. er det Dumbledore der fortæller om hvordan Voldemort har splittet sin sjæl i horcruxer, som Harry skal finde og destruere for at slå Voldemort.

Modtager: Modtageren er Harry Potter, der får fred når han har bekæmpet Voldemort. Samtidig kan resten af troldmandsverdenen også ses som modtagere.

Hjælper: Hjælperne er i høj grad Hermione og Ron, der igennem alle historierne hjælper Harry på vejen. Der optræder også en del andre hjælpere i historierne som f.eks. Hagrid eller nogle af de andre lærere på Hogwarts. Samtidig kan Harry Potters egenskaber også karakteriseres som hjælper.

Modstander: Den største modstander er selvfølgelig Voldemort, og til det hører alle hans tilhængere. Eleven Draco Malfoy og hans familie er også en stor modstander. I de forskellige bøger optræder der også andre modstandere, som f.eks. i den 5. bog hvor læreren Dolora Nidkjær er en stor forhindring for Harry.

Projektakse: Projektaksen viser her hvordan Harry, med hjælp fra den viden han har fået af Dumbledore, til sidst får bekæmpet Voldemort.

Konfliktakse: Konflikten er mellem Voldemort og hans tilhørere og resten af troldmandsverdenen. Vi ser ofte konflikter mellem Draco og Harry igennem bøgerne. Der udspiller sig også andre konflikter igennem historierne.

Kommunikationsakse: Ved kommunikationsaksen ser vi hvordan Dumbledore i sin kommunikation med Harry giver Harry sin hjælp til at bekæmpe Voldemort.

Når du har brugt aktantmodellen på din historie har du et godt overblik over hvilke personer der spiller hvilke roller. Som det næste til din danskanalyse kan du kigge på berettermodellen eller kontraktmodellen.